Medicinalvirksomhed, 100 medarbejdere fra samme division
Temadag - Værdier i spil
En underholdende, interaktiv og lærende temadag hvor værdier bliver sat under lup og sat i spil.
De værdier som har betydning for samspillet, har både betydning for arbejdsglæden og arbejdsflowet.
Dagen er inddelt i fire hovedområder:
- Om dialog og kommunikation. Hvordan udspiller værdier sig i hverdagen?
- En undersøgelse af de eksisterende uformelle værdier. Hvilke værdier binder os sammen og skaber arbejdsglæde hos i divisionen?
- Kreative laboratorier. Hvad betyder værdierne for samspillet og flowet?
- Den store Gallaforestilling. Værdierne bliver sat i scene - til skue og refleksion.
Dagen afsluttes med at de kreative laboratorier præsenterer/udstiller deres arbejde. Her vil blive grinet - og her vil være stof til eftertanke og erfaring, når fælles værdier fortolkes af kollegaer, på hver deres måde.
På temadagen vil I få viden om, hvad der skaber værdifuld betydning i jeres relationer og samarbejde.
Efter temadagen vil I have håndgribelige værktøjer til at træffe professionelle valg til jeres samarbejde, og et klarere indsigt og forståelse for de værdier arbejdskulturen bygger på.
Formål:
- At deltagerne får viden om, hvordan værdier ses og udspilles i divisionen.
- At deltagerne får viden og indsigt i, hvordan disse værdier kommer til udtryk og kan tones, justeres og udvikles.
- At deltagerne fra hele divisionen, med mange forskellige funktioner, får en samlet oplevelse af deres samarbejdes styrker.
- At deltagerne får håndgribelige værktøjer til udvikling af hverdagens samspil, arbejdsglæde og arbejdsflow
- At deltagerne får en motiverende energiindsprøjtning til udvikling af deres kommunikation og samarbejde.